Æblegløgg

Den kolde vintertid kalder på noget varmt. Hvis du laver en gløggsirup kan den opbevares i køleskabet, som du kan tage ud og lave et eller to glas gløgg ad gangen. Så skal du ikke have fat i den store gryde hver gang, du får lyst til gløgg. Versionen her er lavet med æble og mousserende vin, hvis du vil have den alkoholfri, erstatter du vinen med ekstra æblemost og kogende vand.

ÆBLEGLØGG

GLØGGEKSTRAKT:
3 STÆNGER HEL KANEL
10 STK HELE NELLIKER
1½ CM FRISK INGEFÆR, SKRÆLLET OG SKÅRET I SKIVER
10 KARDEMOMMEKAPSLER
SAFT OG REVET SKAL AF 1 STOR APPELSIN
SAFT OG REVET SKAL AF 1 CITRON
500 ML ÆBLEMOST

Varm kanel, nelliker, ingefær og kardemomme i en tykbundet gryde til de begynder at dufte, de må ikke brænde på.

Tilsæt citrussafterne, citrusskal og æblemost. Lad væsken koge i 45 min.

Sluk for varmen og lad ekstrakten trække i 1 time.

GLØGGSIRUP:
1 SPSK. VANILJESUKKER
150 G SUKKER
2 DL HYLDEBLOMST SAFT

Sigt ekstrakten og fjern krydderierne, kom væsken tilbage i gryden

Kog ekstrakten ind sammen vaniljesukker, sukker og hyldeblomstsaft til en tyk sirup. Jo længere tid den koger, jo tykkere bliver den. Jeg endte med ca. 250 ml sirup. Den opbevares på køl.

GLØGG:
PER PERSON:
1-1½ SPSK. GLØGGSIRUP MED TOP
100 ML. ÆBLEMOST
100 ML. MOUSSERENDE VIN

Varm siruppen op med æblemost og mousserende vin i en gryde

FYLD:
ROSINER
HELE MANDLER MED SKIND
GRØNNE ÆBLER SKÅRET I SMÅ TERN
HELE KANELSTÆNGER

Kom en håndfuld rosiner, mandler og æblestykker i hvert krus.

Sæt en kanelstang ned i og hæld gløggen over.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *