Det er nemt at gå ned i supermarkedet og købe en bakke leverpostej, men der er nu noget over at gå og dufte til en portion, mens den lige så stille bager i ovnen.
Det smarte er at man jo selvfølgelig også selv kan bestemme hvad der skal i leverpostejen og hvor stor portionen skal være. Man kan komme de ubagte portioner i fryseren og så sætte dem i oven, klar til en friskbagt postej, i modsætning til de færdigbagte som ofte smuldrer når de skal tøs op igen.
Jeg laver gerne en større portion, fryser dem ned i små ramekiner eller aluforme, hvis de skal være større, så er der til længere tid.
KALVELEVERPOSTEJ MED ÆBLER OG BACON
75 G RØGET BACON
1 LØG
1 FED HVIDLØG
1 ÆG
1 SYRLIGT ÆBLE (UDEN SKRÆL OG KERNEHUS)
3 KVISTE FRISK TIMIAN
¼ TSK STØDT MUSKATNØD
¼ TSK STØDT ALLEHÅNDE
300 G KALVELEVER
150 G HAKKET SPÆK
25 G SMØR
25 G HVEDEMEL
2 DL MÆLK
2 SPSK. SALT
FRISKKVÆRNET PEBER
Kom løg, hvidløg, æble, timian, æg og krydderier i en blend og blitz det godt sammen. Kom krydderimassen i en skål og stil den tilside.
Kom lever og spæk i blenderen og blitz til leveren har den konsistens du vil have, grofthakket eller blød. Kom det i skålen sammen med krydderimassen og rør det godt sammen.
Smelt smør i en gryde, rør mel i og bag melbollen, indtil det begynder at slippe grydens sider. Pisk mælk i lidt ad gangen og bag ved svag varme under konstant omrøring, så det ikke brænder på. Afkøl opbagningen let, og bland den i leverfarsen.
Smag til med salt og peber. Har du ikke lyst til at smage på rå lever og det har de færreste, men du kan evt. stege en lille klat frikadelle på en pande at være sikker på smagen.
Hæld farsen i forme og bag postejerne i vandbad i ovnen ved 170° i 40-45 minutter, indtil en kniv stukket ned i midten, føles rygende varm, når man trykker den flade side let mod læberne.
Server på groft rugbrød med bacon, syltede agurker eller rødbeder.