Kakaopandekager med Kokos

Små pandekager der er perfekte til en lækker brunch. Kakao og kokos giver dem en lidt anden smag end de alm. pandekager. Og så kan de fryses ned i mindre pakker og tages op når man skulle have lidt lækkersult.

KAKAOPANDEKAGER MED KOKOS
MAAAANGE PANDEKAGER

300 G MEL
2 TSK. BAGEPULVER
1 TSK. NATRON
½ TSK. SALT
5 SPSK. SUKKER
2 SPSK. KAKAO
2 M/L ÆG
7½ DL KÆRNEMÆLK
60 G SMØR
KOKOSMEL

Bland mel, bagepulver, natron, salt, sukker og kakao sammen.

Pisk æg og kærnemælk sammen i en skål

Rør æggemælken i melblandingen lidt ad gangen til de lige akkurat er blandet sammen.

Smelt smørret og rør det i dejen.

Varm en pande op med lidt fedtstof.

Kom klatter af dej på panden, ca. 1/4 dl (25ml) størrelse.

Lad dem stege ved middellav varme og når der begynder at komme bobler på overfladen, drysses pandekagerne med lidt kokos før de vendes og steges færdige på den anden side, ca. 1-2 minutter.

Servér med sirup, frugt og smørklat.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *