Super hurtig suppe, der nemt kan laves som forret. Gang portionen op og du får en ligeså lækker hovedret. Skal det være ekstra fint, så kom et skvæt champagne i lige for servering og gerne mens skålen står foran gæsterne, så de kan se boblerne bruse frem på toppen.
Til hverdag kan fløden sagtens skiftes ud med minimælk, både i suppe og mayo.
GRØNÆRTESUPPE MED KARRYMAYO
2 PERS. SOM FORRET
SUPPE:
250 G ÆRTER
1/2 SPSK GRØNTSAGSFOND I PULVERFORM
1 LILLE LØG
1 FED HVIDLØG
1 DL. FLØDE
SALT OG PEBER
RISTET BACON
EVT. ET SKVÆT CHAMPAGNE ELLER MOUSSERENDE VIN
Pil og hak løg og hvidløg fint. Steg dem i en gryde med lidt smør til de er bløde, men uden at de tager farve.
Kom ærterne i gryden, sammen med fond, dæk med kogende vand og lad det simre i 10 min.
Sigt væsken fra, men gem den.
Blend ærtene med fløden.
Smag til med den gemte væske, salt og peber til suppen har den ønskede konsistens.
Server med baconknas og karrymayo og evt. et skvæt boblende champagne,
KARRYMAYO:
50 G MAYONNAISE
1/2 TSK KARRY
1/2 TSK DIJONSENNEP
LIDT FLØDE TIL AT LØSNE DEN OP MED
Rør alle ingredienserne sammen og løsn mayonnaisen med med lidt fløde til den er cremet og blød.