Burgerboller

Bløde og kæmpestore burgerboller, som kræver en ligeså stor bøf. 🙂
De er perfekte til sommerens grillaftener. Og skulle du ikke kunne spise så stor en burger, kan du sagtens vælge at lave lidt flere boller ud af opskriften end der står her.

BURGERBOLLER
4 STORE BOLLER

3 DL SØDMÆLK
50 G GÆR
1 SPSK SUKKER
30 G SMØR
500 G MEL
1 TSK SALT
1 ÆGGEBLOMME RØRT OP MED LIDT VAND TIL PENSLING.

Varm sødmælken op og rør gæren ud deri.

Tilsæt sukker og lad det stå i 5 min, væsken vil skummer.

Smelt smørret imens og lad det svale lidt.

Pisk smørret i mælken og tilsæt melet lidt ad gangen.

Når halvdelen af melet er æltet i, kommes saltet i dejen, og resten af melet æltes i.

Ælt dejen blød og glat, til den ikke klistrer fast.

Kom dejen i en skål smurt med lidt olie og dæk med et klæde. Stil skålen et lunt sted og lad den hæve i 1½ time.

Form dejen til 4 boller (ca. 215 g hver) og stil dem til efterhævning på en bageplade med papir i 30 min.

Forvarm ovnen til 200 grader.

Pensl bollerne med æggeblommen og bag dem midt i ovnen i 20-25 min.

De er færdige når du kan banke let på bunden og de lyder hule.

Lad bollerne køle af under er klæde, så den hårde skårpe bliver blød igen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *