Der lå en lille pebernød
på kagekassens bund.
Den trillede og trillede,
fordi den var så rund.
Men pludselig sprang
låget op og pebernøden med.
den trillede og trillede,
den trillede afsted…lige ind i min mund. Haps.
PEBERNØDDER
CA. 60-80 STK
250 G SMØR
250 G SUKKER
2 ÆG
2 TSK NATRON
1 TSK STØDT INGEFÆR
1½ TSK. STØDT KANEL
½ TSK. HVID PEBER
550 G HVEDEMEL
Blizt smør og sukker sammen i en blender, tilsæt æg og kør det til en cremet masse.
Sigt natron, ingefær, kanel, peber og mel ned i og blitz til dejen er næsten samlet.
Kom dejen ud på et bord og ælt den til den akkurat hænger sammen og er ensformig.
Rul dejen til en pølse og pak den ind i husholdningsfilm, lad den hvile på køl i minimum en time.
Forvarm ovnen til 200 grader
Tril pebernødder af dejen og læg dem på en bageplade belagt med bagepapir.
Bag nødderne i ovnen i ca. 10 minutter.