Mælkechokolademoussekage

En gammel opskrift, der seriøst trængte til en opdatering, har fået lidt kærlighed og blevet så let som en sky.

MÆLKECHOKOLADEMOUSSEKAGE
10-12 PERS.

KAGE:
100 G SUKKER
125 G BLØDT SMØR
50 G REVET MARCIPAN
2 M/L ÆG
125 G HVEDEMEL
25 G HAKKET CHOKOLADE
SALTET KARAMEL

Forvarm ovnen til 180 grader.

Smør og beklæd en 15×15 cm bageform med bagepapir.

Pisk smør og sukker lyst og cremet.

Rør den revne marcipan i.

Pisk æggene i ét ad gangen.

Vend melet i med en dejskraber.

Kom til sidst den hakkede chokolade i og hæld dejen i springformen.

Bag kagen midt i ovnen i 30-40 min. Test om den er gennembagt ved at stikke en nål i midten. Den skal komme ren ud.

Lad kagen køle helt af.

Skær toppen af den afkølede kage, så den er helt plan.

Smør et lag saltet karamel ud over toppen af kagen.

MOUSSE:
100 G MØRK MÆLKECHOKOLADE 47%
350 G FLØDE
40 G PAST. ÆGGEBLOMME
35 G FLORMELIS

Smelt chokolade og 50 g fløde sammen ved lav varme til en ganache.

Pisk æggeblomme og sukker til en lys og luftig æggesnaps.

Pisk resten af fløden til skum med bløde toppe.

Vend 1/4 af flødeskummet i ganachen.

Bland æggesnapsen i ganachen, lidt ad gangen.

Vend resten af flødeskummet forsigtigt i chokoladen uden at banke for meget luft ud.

Kom moussen på en sprøjtepose og fyld lidt i en silikoneform med bobler eller skyform.

Læg kagen ovenpå og pres let ned i moussen, så kage og mousse flugter på overfladen og er jævn. Brug en dejskraber til at glatte overfladen og fjerne overskydende mousse.
Dæk til med husholdningsfilm. Stil den i fryseren i min 3-4 timer til den har sat sig, gerne natten over.

PYNT:
CHOKOLADEKNAPPER
KRYMMEL

Skub forsigtigt kagen ud af formen og læg den på et fad. Lad moussen tø op i køleskabet et par timer eller natten over.

Pynt med chokoladeknapper og krymmel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *