100% Mørk Chokolade Brownie

En gang imellem tager min faster på rejse til Peru og når hun gør, er jeg så heldig at hun slæber noget 100% mørk chokolade med hjem til mig. Når chokoladen har rejst så langt, skal den bruges til noget særligt og det er denne brownie. Min absolutte yndlingskage.
Fordi chokoladen er så heftig, skal der ikke bruges særligt meget af den, så der er til flere kager eller desserter, hvis man regner rigtigt.

100% MØRK CHOKOLADE BROWNIES MED SALTKARAMEL, BRUNET SMØR OG HASSELNØDDER
CA. 16 – 20 STYK.

100 G HASSELNØDDER
120 G SMØR
60 G 100% MØRK CHOKOLADE
100 G SUKKER
100 G BRUN FARIN
2 M/L ÆG
1 TSK VANILJESUKKER
1-2 TSK STÆRKT KAFFE PULVER
65 G MEL
1/4 TSK SALT
50 G HAKKET MØRK CHOKOLADE MIN. 70%
SALTKARAMEL EFTER SMAG

Rist nødderne på en tør pande ved mellem-høj varm til de begynder at dufte og tage farve. Hæld dem ud på et et rent viskestykke. Lad dem køle let af, før du gnubber hinderne af med viskestykket.

Hak dem derefter groft, men lad nogle af nødderne forblive hele.

Beklæd en 20×20 cm form med bagepapir lad lidt hænge ud over kanten, og smør den grundigt.

Forvarm ovnen til 175 grader Celcius.

Smelt smørret i en gryde over høj varme. Lad det syde og boble, mens du en gang imellem ryster gryden. Når boblerne får en farve og tekstur som cappuccinoskum og dufter nøddeatigt, fjerner du gryden fra varmen.

Smelt chokolade, rør det sammen til en glinsende masse med smørret og kaffepulver

Pisk æg, sukker og vaniljesukker lyst og skummede i ca. 4 min.

Tilføj chokoladen og pisk det godt sammen.

Sigt mel og salt ned i dejen og vend det i med en dejskraber.

Kom til sidst den hakkede chokolade i

Kom dejen i den forberedte form, fordel klatter eller striber af karamellen ovenpå, samt halvdelen de grofthakkede hasselnødder.

Bag kagen i 30-35 min til den lige akkurat har sat i midten, altså at den ikke er blævrende mere. En tandstikker skal komme ud med lidt vedhæng, når den stikkes ned i midten.

Fordel mere karamel, nødder og et drys flagesalt ovenpå.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *