Æble-Kanelmarmelade

Denne marmelade er lækker at gnaske på og nem at lave, med en god smag af karamelliseret æble og kanel. Sidst jeg lavede den, nåede den ikke at stå længe før glasset var tomt. Så har man nogle æbler liggende, som skal bruges inden alt for længe, er marmeladen et godt bud.

ÆBLE-KANELMARMELADE

350 G ÆBLER
160 G SUKKER
½ STANG VANILJE
1 5 CM STANG KANEL
1 TSK. STØDT KANEL
1 DL VAND
2 TSK. SALT
2 TSK. CITRONSAFT
½ TSK RØD MELATIN + 2 SPSK. SUKKER

Skræl æblerne, fjern kernehusene og skær dem i grove tern. Kom ternene i en stor gryde sammen med sukker, vaniljestang, de slags kanel, vand, salt og citronsaft.

Bland det hele godt sammen, så æblestykkerne er dækket af kanel og sukker.

Skru varmen op til middel og lad det koge lystigt i ca. 5 min, til det bobler godt og begynder at karamellisere.

Skru derefter varmen ned til middel-lav og lad det simre i 15 min, hvor sukkervandet bliver til en god kraftig sirup og æblestykkerne bliver bløde og til mos, når man rører rundt i det.

Fjern vanilje- og kanelstang, kasser dem. Rør til marmeladen har den ønskede konsistens.

Rør melatin ud i sukker og drys det hen over marmeladen, bland dem sammen og kog videre i 2 min.

Kom marmeladen på skolde glas og opbevar dem i køleskabet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *