Site Overlay

Polkadot Swiss Rolle with Red Currants

Heftig chokoladecreme med let vaniljebund og syrligsøde ribs, lige til en sommerdag, hvor man ikke behøver de store kagestykker.

POLKAPRIKKET ROULADE MED RIBS
10-12 pers.


Prikket Bund:
4 M/L Æg
120 g Sukker
60 g Mel
60 g Kartoffelmel
1/2  tsk Bagepulver
Orange, blå, rød, gul, grøn pastafarve


Chokoladecreme:
225 g Flormelis
180g Meget blødt smør
25 g kakao
1 nip Salt
½ tsk. Vanillesukker
2 æggeblommer
1 spsk Amaretto
1 spsk Hindbærsirup


Pynt:
Røde ribs
Valrhona Crunch perler
Krymmel Guldperler

POLKAPRIKKET BUND:

Pisk æg og sukker i 10 min ved høj hastighed, lettest i en køkkenmaskine, til en tyk og luftig creme.

Imens forvarmes ovnen til 180 grader.

Beklæd en alm. bageplade med bagepapir.

Bland mel, kartoffelmel og bagepulver sammen.

Sigt blandingen ned i æggesnapsen og vend dem forsigtigt sammen.

Tag fem spiseske dej fra og fordel dem i fem små skåle og farv dem i den ønskede farve.

Fordel de farvede deje på bagepapiret i cirkler af forskellig størrelse, du kan bruge en ske eller en sprøjtepose til at gøre det med.

Kom bagepladen i fryseren i ca. 15 min, så holder prikkerne nogenlunde formen.

Fordel resten af dejen ud over prikkerne og spred den ud til kanten.

Bag bunden midt i ovnen i 10-14 min. den skal springe tilbage når man trykker let på midten og være gennembagt.

Tag bunden ud, drys dem med sukker, læg et nyt stykke bagepapir og et rent viskestykke over og vend bunden i vejret. Fjern bagepladen og bagepapiret som bunden blev bagt på.

Rul nu dejen forsigtigt men stramt sammen fra den korte side. Lad bunden køle helt af.

CHOKOLADECREME:

Imens røres vaniljesukker ud i smørret med en elpisker.

Tilsæt flormelis og kakao, pisk massen cremet.

Kom æggeblommer, salt og amaretto og rør cremen lækker og blød.

Kom cremen på en sprøjtepose med stjernetyl.

SAMLING:

Sprøjt næsten al cremen ud over bunden og smør den ud i et tyndt lag.

Fordel hindbærsiruppen ligeledes.

Rul nu bunden sammen om fyldet, gerne lidt stramt, men ikke så meget at fyldet bliver presset ud.

PYNT:

Sprøjt det sidste chokoladecreme ud på toppen af rouladen.

Pynt med friske ribs, crunchperler og guldkugler, evt. gule skovsyreblomster.

Stil rouladen på køl indtil den skal serveres.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *