Kakaopandekager med Is

En let-at-lave, let-at-spise og lækker dessert. Dejen kan stå i køleskabet mens aftensmaden spises og så er den klar til brug. Med lidt marmelade og is til er den lige i øjet til en fredag aften.

KAKAOPANDEKAGER MED IS
2 PERS.

150 G HVEDEMEL
1 TSK BAGEPULVER
40 G SUKKER
25 G KAKAO
1/4 TSK SALT
2 ÆG
350ML MÆLK
2 SPSK. SMAGSNEUTRAL OLIE

TILBEHØR:
VANILJEIS
JORDBÆRMARMELADE
SALTET KARAMEL

Bland alle de tørre ingredienser i en skål.

Tilsæt æggene med 1 dl mælk og rør det sammen til en glat og ensartet masse.

Pisk resten af mælken i sammen med olien.

Lad dejen hvile i 1-2 timer på køl.

Opvarm lidt fedtstof på en pande, tør det af med et stykke køkkenrulle og bag pandekagerne. Der behøves ikke yderligere fedtstof efter den første omgang.

Server med is, marmelade og karamel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *