Islagkage med Lime og Hvid Chokolade

Jeg havde en masse æggeblommer, mynte og lime til overs fra Nytårsdesserten, så de kunne da sagtens bruges til en omgang is.

ISLAGKAGE MED LIME OG HVID CHOKOLADE
10-12 PERS.

PISTACIEBUND:
100 G HVID CHOKOLADE, SMELTET
50 G PUFFEDE RIS
25 G PISTACIEMEL

Blend de puffede ris til fint mel, rør pistaciemel og smeltet chokolade i.

Fordel massen ud i en 18 cm form i et jævnt lag.

Stil formen på køl til den har sat sig og er stivnet.

LIMECURDINDLÆG:
100 G LIMECURD

Fordel curden i en 11 cm silikoneform, dæk den til med film og stil formen i fryseren til den er fast og kan tages ud. Minimum 3 timer.

LIMEIS MED HVID CHOKOLADE:
1 VANILJESTANG
60 G FORMELIS
75 G PAST. ÆGGEBLOMMER
100 G HVID CHOKOLADE, SMELTET
SKAL OG SAFT AF 2 ØKOLOGISK LIME
250 G FLØDE
20 BLADE MYNTE

Flæk vaniljestangen og skrab vaniljekornene ud og bland det med lidt flormelis.

Pisk vanilje, flormelis og æggeblommer til en luftig og cremet æggesnaps.

Den smeltede chokolade vendes forsigtigt sammen med æggesnapsen.

Riv limeskal i, tilsæt den hakkede mynte og herefter tilsættes limesaften.

Pisk fløden til flødeskum og vend forsigtigt i æggeblandingen.

SAMLING:

Beklæd formen med bagepapir og kageplast i siderne.

Kom bunden i formen, læg limecurdindlægget ovenpå og fordel parfaitisen henover.

Glat overfladen ud og dæk til med film, stil islagkagen i fryseren mindst 4 timer til den har sat sig, gerne natten over.

PYNT:
OPALYS PERLER
GULDSTØV
PISTACIEMEL
MYNTEBLADE
RØD SKOVSYRE

Pynt kagen og server den evt. med en klat flødeskum

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *