Agerhøne med Ærtepuré og Blodpølse

En let og lækker forret, som ikke tager alt for lang tid at lave og efterlader god plads til hovedretten, hvilket er rigtig godt til nytårmenuen. Man skal ikke forvente at fuglen dufter af kylling eller and, men den har undertonen af vildtkød.
En hel agerhøne er nok til to personer som forret eller appetitvækker. Er den til hovedret, må man op i en hel fugl til hver person og nogle flere grovere grøntsager som tilbehør for at mætte sulten.

AGERHØNE MED ÆRTEPURÉ OG BLODPØLSE
2 PERS. 

AGERHØNE MED BLODPØLSE:
1 OVNKLAR AGERHØNE
30 G SMØR
1 SPSK. OLIVENOLIE
2 LAURBÆRBLADE
SALT OG PEBER
50 G BLODPØLSE, SKÅRET I MINDRE TERN

Forvarm ovnen på 220 grader.

Kig agerhønen efter for eventuelle rester af fjer, fjern dem og skyl fuglen under vandhanen.

Dup den godt af og brun den i 15 g smør og olien på en pande der kan klare at komme i ovnen. (Har man ikke en pande der kan det, sætter man et ovnfast fad ind i ovnen mens den varmer op.)

Når agerhønen er brunet, kommes resten af smørret ved sammen med laurbærbladene og panden sættes ind i oven i 10-15 min. (eller fuglen flyttes over i bradepanden)

Check fuglen efter 10 min, ved at stikke med en kniv ved låret. Køddet skal være lyserødt, men ikke blodigt. Da det er vildtkød, må agerhønen endelig ikke få for meget.

Lad fuglen hvile, mens resten laves.

Brug panden til at stege blodpølseternene, de vil blive kulsorte og lækre med lidt salt drysset hen over.

ÆRTEPURÉ
125 G FROSNE ÆRTER
½ FED HVIDLØG, PRESSET
SALT OG PEBER
ET SKVÆT CITRONSAFT

Kom ærterne i en skål og dæk dem med vand, sæt skålen i mikroovnen på højeste niveau i 1-2 min.

Når ærterne er gennemvarmet, hældes det meste af vandet fra, men lad ca. 1 spsk. blive tilbage.

Blend ærterne sammen med hvidløget og smag til med salt, peber og citronsaft.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *