Site Overlay

Åben Burrito

Burritos er en nem og lækker måde at få grøntsager, kød og brød på. Så da jeg faldt over en opskrift på hjemmelavede tortillas, kastede jeg mig over den sammen med en veninde. Tortillasne blev dog noget mindre og mere buttede end vi havde troet. Så i stedet for at lave en sammenrullet burrito, som man normalt ville gøre, blev det til små, nuttede og velsmagende åbne burritos…vi glemte så også at komme revet ost på. Men det gør ikke noget, så det er op til en selv om det skal på. Og så tager det ikke lang tid at lave.

ÅBEN BURRITO
4-8 Pers.

Buttede Tortillas:
8 stk. 
260 g Mel
2 tsk. Olie
½ tsk. Bagepulver
1 tsk. Salt
2 dl. Varm mælk

Fyld:
500 g Hakket Oksekød
1 spsk. Olivenolie
10 ml. Vand
3-4 tsk. Burritokrydderi
Salt og Peber
Salat
Tomat
Agurk
Avocado
Creme Fraiche
evt. Revet ost

BUTTEDE TORTILLAS:

Rør mel, bagepulver, salt og olie sammen, tilsæt mælk lidt efter lidt til det er blandet til en klistret dej.

Slå dejen ud på et meldrysset bord og ælt til den er blød og fast.

Lad dejen hvile under et fugtigt klæde i 20 min.

Del dejen i 8 styk og tril dem til kugler.

Lad dem hvile igen under klædet i 10 min.

Rul kuglerne ud til tynde pandekager og steg dem på en tør pande ved høj varme i 30 sekunder på hver side, indtil dejen er gennembagt.

Pas på, da de hurtigt kan brænde på ved den høje varme, for at afhjælpe dette kan man vende dem en gang i mellem

FYLD:

Steg kødet i olien, tilsæt vand og smag til med krydderi, salt og peber.

Lad det stege færdigt, mens grøntsagerne klargøres.

Skyl og skær tomat, agurk og avocado i tern.

Skyl salaten og skær den i strimler.

Saml de åbne burritoer med en tortilla, creme fraiche, oksekød, salat, tomat, avocado, mere creme fraiche og eventuelt revet ost.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *