Site Overlay

Mayonnaise

Mayonnaise er noget man som regel har liggende som del af køkkenets basislager. Jeg har normalt ikke for vane at lave det selv, men da jeg stod med en æggeblomme i overskud fra gårsdagens bagning, tænkte jeg at nu skulle det være. Godt nok brugte jeg ikke selv pasteuriseret æggeblomme, men hvis man vil være på den sikre side så gør det.
Resultatet er tusind gange bedre end det man køber i butikker, så med lidt tålmodighed og nogle få ingredienser kan man få sin egen mayo.
Mængden af sennep og eddike kommer an på hvilken styrke af smag man vil have; om den skal være mild og cremet eller stærk og kraftig.

MAYONNAISE

2 Pasteuriseret æggeblommer
2 tsk. Dijonsennep
2 tsk. Æblecidereddike
Salt og Peber
ca. 2 dl Solsikkeolie el. anden smagsneutral olie. Man kan også vælge at bruge olivenolie, det er en smagssag.

Æggeblommer, sennep, eddike, salt og peber piskes godt sammen. Her kan man bruge et almindelig piskeris, men hvis man ikke sidder inde med armkræfterne eller lysten til at piske ved håndkraft, så bruger man bare elpiskeren…eller en blender.

Nu skal olien tilsættes, først lidt af gangen og så senere i en tynd stråle. Der skal piskes til indtil olien og æggeblommen emulgerer, som det så fint hedder, og bliver tyk og cremet. Bliv ved med at tilsætte olie indtil man synes at den har den rette konsistens.

Til sidst kan man eventuelt smage den til mere mere sennep, eddike, salt og peber.

En hjemmelavet mayonnaise holder cirka en uge eller to i køleskab, så man behøver ikke lave gigaportioner hver gang. Dog i regelen burde mayo’en kunne holde sig til den pasteuriserede æggeblommes sidste holdbarhedsdato.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *