Vindruesorbet

En lækker sorbet der leder tankerne hen til sommer, som at spise et kilo vindruer på én gang i én skefuld.
Jeg havde en masse vindruer som var ved sidste udkald, så denne opskrift er en let måde at få den brugt på.

VINDRUESORBET

1 KG KOLDE RØDE/BLÅ STENFRIE VINDRUER
20 G SUKKER PR. 100 ML SAFT (SE NEDENFOR)

Vask og skær vindruerne i halve.

Blend druerne grundigt og passér dem igennem en finmasket sigte, pres så meget saft ud som muligt.

Mål saften op og blend den sammen med 20 g sukker pr. 100 ml. til sukkeret er opløst.

Kom saften på en ismaskine og kør i 20-30 min. til sorbeten er glat og lækker.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *