Disse bunde er tykkere end de klassiske lagkagebunde og er mindre sarte, når der skal flyttes rundt på dem.
VANILJELAGKAGEBUNDE
GIVER TRE BUNDE AF 1 CM TYKKELSE OG 25 CM I DIA.
6 M/L ÆG
300 G SUKKER
1½ TSK VANILJESUKKER
225ML SØDMÆLK
90 G SMELTET SMØR
375 G MEL
3 TSK. BAGEPULVER
1½ TSK SALT
Forvarm ovnen til 160 grader.
Beklæd bunden af en 25 cm springform med bagepapir, smør formens sider og beklæd disse med bagepapir.
Pisk æggene luftige i godt 4 min.
Bland sukker og vaniljesukker sammen og tilsæt det i æggemassen.
Pisk i yderligere 4 min.
Bland mel, bagepulver og salt sammen.
Tilsæt skiftevis smeltet smør, mælk og melblandingen i æggesnapsen.
Rør kun til ingredienserne akkurat er blandet sammen.
Hæld dejen i formen og bag kagen midt i ovnen i ca. 70 min. eller til en tandstikker kommer ren ud, når den stikkes i midten af kagen.
Lad kagen køle helt af i formen, før den tages ud og skæres ud i tre bunde, ca. 1 cm tykke.
TIP: Skulle kagen få høj kuppel på når den bager, kan du lægge et rent viskestykke på og presse ned ligeså snart den kommer ud af ovnen. Vil den ikke ned, kan du lægge noget ekstra vægt oven på viskestykket og lade kagen køle af under trykket. Jeg lagde først viskestykke, så en tallerken, skærebræt og nogle gryder ovenpå.