Nem og lækker Halloweenkage med chokoladekage og smørcreme.
SPINDELVÆVSKAGE
10-12PERS.
KAGE:
50 G SMØR
225 G SUKKER
3 ÆG
85 G MEL
50 G KAKAO
1½ TSK. BAGEPULVER
1½ TSK. VANILJESUKKER
½ TSK. SALT
Forvarm ovnen til 175 grader.
Smelt smørret og lade det svale lidt.
Pisk æg og sukker lyst og luftigt, før smørret piskes i.
Tilsæt mel, kakao, bagepulver, vaniljepulver og salt og rør det hele til en ensartet dej.
Hæld dejen i en 18cm springform belagt med bagepapir og bag i ca. 45 min.
For at være sikker på at kagen er færdigbagt, stik en tandstik ned i midten af kagen, der må ikke hænge dej ved.
Fjern kagen fra ovnen, vend den ud af bradepanden og lad den køle helt af.
CREME:
125 G BLØDT SMØR
90 G FLORMELIS
1 PAST. ÆGGEBLOMME
KORNENE AF 1/3 VANILJESTANG
Rør vaniljekornene ud i smørret med en elpisker.
Tilsæt flormelis og pisk massen lys og luftig.
Kom æggeblommen og rør cremen lækker og blød.
MØRK GLASUR:
100 G FLORMELIS
2-3 SPSK. VARMT VAND
10 G KAKAO
Rør flormelis, vand og kakao sammen til en glat masse.
LYS GLASUR:
50 G FLORMELIS
1-2 SPSK. VAND
Rør flormelis sammen med vand lidt ad gangen til en tyk glasur, der kan sprøjtes ud.
Kom glasuren i en sprøjte pose med 2 mm rund tylle.
SAMLING:
Flæk kagen på langs, med denne kage kan man sagtens bruge et stykke sytråd, lægge den hvor snittet på kagen skal være og så lave en løkke som trækkes igennem kagen.
Smør cremen på den nederste bund, læg toppen på og fordel den mørke glasur over den samlede kage.
Pynt toppen af kagen med spindelvæv af lys glasur og krymmelkugler.