En sirup der kan bruges til mange desserter og giver et sug og hvin af salmiak der syder på tungen.
SALT LAKRIDSSIRUP
200 G HARIBO PIRATOS
4 DL VAND
Bring vandet i kog.
Hæld lakridserne i og rør godt rundt til de er opløst.
Lad massen koge ind til en tyk sirup ved god varme i omkring en halv time, rør grundigt i den med jævne mellemrum.
Hvis den bliver for tyk, kan man tilsætte lidt mere vand.
Den vil boble meget op, men når siruppen er færdig fylder den kun halvdelen.
Kom siruppen på et rent glas og lad den køle helt af.
Brug den på kager, is, i flødeboller eller hvis man vil have et gip i smagsløgene.