Site Overlay

Peanut Buttercups

 

Når det er jul, skal der også være chokolade på bordet, konfekt i mange afskygninger. Og her er en der bare smager godt. Der er to hovedingredienser: Chokolade og Peanut Butter, det er sjældent at den sammensætning går galt. Disse peanut buttercups er også i mundrette bidder, lige til at tage en ekstra eller to. De tager heller ikke alt for lang tid at lave.

PEANUT BUTTERCUPS
ca. 45 stk.

Peanut Butterfyld:
125 g Peanut butter (crunchy eller creamy, hvad man nu har lyst til)
30 g Smør
55 g Flormelis

Chokoladeskal:
300 g Mælkechokolade
140 g Mørk chokolade
20 g Smør
Lidt havsalt

PEANUT BUTTERFYLD:

Blødgør smør og peanutbutter i mikroovnen i ca. 1 min og rør det sammen med flormelis til en cremet masse.

Sæt skålen til side…så tager man ikke alt for mange smagsprøver.

CHOKOLADESKAL:

Smelt den mørke og mælkechokoladen sammen med smørret og rør dem til en glinsende, ensartet masse.

Klargør en masse minimuffinsforme eller konfektforme, drys bunden med lidt havsalt.

Kom 1 tsk. chokolade i bunden af hver form, derefter ½ tsk. peanut buttercreme.

Kom så endnu 1 tsk. chokolademasse ovenpå.

Spred chokoladen ud så overfladen bliver plan og alt peanutbutter er dækket til.

Drys lidt salt henover og sæt dem i køleskabet til de er størknet.

Opbevar dem i køleskabet i en lufttæt beholder…så længe de nu varer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *