Cookies… Ikke nok med at de er nemme at lave og tager ingen tid, næsten, hvis man lige glemmer alt om turen i køleskabet, så er de også vanedannende. Så meget at jeg bliver nødt til at lave variationer, som jo bare gør det værre.
COOKIES MED HAVREGRYN, DAIM OG MANDLER
CA. 32 STYK
50 G HVEDEMEL
50 G HAVREGRYN
1 TSK. BAGEPULVER
25 G BRUN FARIN
25 G SUKKER
1 KNIVSPIDS FINT SALT
125 G SMØR
2 ÆG
1 DOBBELT DAIM, CA. 56G
25 G GROFTHAKKEDE MANDLER
Bland mel, havregryn og bagepulver i en separat skål og stil den til side.
Smelt smørret og rør det sammen med sukker, brun farin og salt.
Pisk æggene i og vend meleblandingen i dejen med en dejskraber, sammen med grofthakket daim og mandler.
Stil den på køl i mindst 3 timer.
Forvarm ovnen til 190 grader.
Læg 1 spsk. dej med 5 cm mellemrum på to bageplader med bagepapir.
Bag kagerne midt i ovnen i ca. 15 min. De er færdige når kanten er gyldenbrune og midten ikke længere er klistret eller våd, men føles næsten fast
OBS: Skulle de gå hen og blive bløde efter nogle dage, kan man smide cookies’ne ind i ovnen ved 190 grader igen i et par minutter til de er sprøde.