One Bite at a time

Mønstrede Lagkagebunde

Mmm. Lagkage. Denne opskrift giver enten en alm. bageplade fuld, hvorefter den kan skæres ud som det passer til kagen…. eller du kan vælge at komme den færdige dej på en sprøjtepose og sprøjte runde bunde ud. Der er nok dej til 4 runde bunde af ca. 18 cm i diameter.
Men når nu man gør sig den umage med at lave mønstrede bunde, så er det vel mere oplagt at de skal bruges som pynt rundt om kagen, f.eks. denne koldsskålskage er et godt eksempel.

MØNSTREDE LAGKAGEBUNDE
4 L Æg
120g Sukker
60 g Hvedemel
60 g Kartoffelmel
½ tsk. Bagepulver
½ tsk. Pastafarve

Pisk æg og sukker i 10 min ved høj hastighed, lettest i en køkkenmaskine, til en tyk og luftig creme.

Imens forvarmes ovnen til 180 grader.

Vej æggesnapsen af og del den i to lige store dele i hver sin skål. (Når jeg laver den, plejer det gerne at være cirka. 170g i hver.)

Lav to skåle med 30 g kartoffelmel, 30 g hvedemel og 1/4 tsk bagepulver i hver.

Tag et par tsk. æggesnaps fra den skål der skal blandes farve i og kom den i en seperat skål. Rør pastafarven i snapsen, så de er godt blandet sammen.

Kom den farvede masse tilbage i æggesnapsen og bland de to forsigtigt med den ene melblanding, der sigtes ned i. Undgå at banke for meget luft ud af dejen.

Sigt den anden melblanding ned i den æggesnaps, der ikke skal farves og vend dem forsigtigt sammen.

Kom de to deje i hver sin spøjtepose og sprøjt mønstre ud på en bageplade med bagepapir.

Bag bunden midt i ovnen i 10-12 min. den skal springe tilbage når man trykker let på midten og være gennembagt.

Tag bunden ud, drys den med sukker, læg et nyt stykke bagepapir og et rent viskestykke over og vend den på hovedet. Fjern bagepladen og  papiret.

Man kan fjerne bagepapiret nemt ved at rive striber af papiret af ad gangen, så rives der ikke huller i bunden.

Vend bunden om igen og fjern viskestykket og bagepapiret. Lad bunden køle helt af.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.