Havregrynskugler, det bringer minder tilbage…og så er de nemme at lave. Tre enkle trin: Blend, form, tril. Og man kan lave en ordentlig omgang, så der er nok til alle de sultne maver. I den snart kommende juletid er de i hvert fald et hit, når der skal guf på bordet.
HAVREGRYNSKUGLER
30 STK.
60 G BLØDT SMØR
20 G KAKAO
60 G SUKKER
100 G HAVREGRYN
20 G KOKOSMEL
50 ML MÆLK
1 TSK VANILJESUKKER
1 TSK. ROM(ESSENS)
50 G KOKOSMEL TIL PYNT
Kom alle ingredienserne i en blender og kør det hele godt sammen til en romkuglemasse.
Tril dejen til kugler på størrelse med hasselnød med skal og rul dem i kokosmel.
Opbevar kuglerne på køl, men tag dem gerne ud lidt før de skal spises.