Fastelavnsboller med Biscoff og Passionsfrugt


I år ville jeg forsøge mig med at lave små fastelavnsboller i form af choux au craquelin. Jeg har set dem flere gange rundt omkring på nettet og har længe ønsket at lege med dejen og fyldet. Det blev til årets fastelavnsbolle.

FASTELAVNSBOLLER MED BISCOFF OG PASSIONSFRUGT
8 STK

PASSIONSFRUGTSGANACHE:
1 PASSIONSFRUGT
1/4 TSK VANILJEPASTA
1/4 SPSK SUKKER
40 G HVID CHOKOLADE
1/4 DL FLØDE

Halvér passionsfrugterne og skrab kødet og saften ud. Kom passionsfrugtkødet, vanilje og sukker op i en gryde og bring i kog.

Tag gryden af varmen og sigt derefter kernerne fra, så der alene er passionsfrugtsaft tilbage.

Smelt forsigtigt chokoladen.

Kom fløden i en gryde og varm til kogepunktet.

Hæld den varme fløde over chokoladen og rør det godt sammen.

Vend herefter passionsfrugtsaften i chokolade blandingen og kom den på en sprøjtepose. Sæt den køleskabet til ganachen har sat sig.

CRAQUELIN:
25 G HVEDEMEL
5 G KAKAOPULVER
30 G RØRSUKKER
30 G KOLDT SMØR

Smuldr mel, kakaopulver, sukker og smør sammen med fingrene, og rul dejen tyndt ud mellem to stykker bagepapir. Kom den i køleskabet.

VANDBAKKELSER:
50 G SØDMÆLK
50 G VAND
50 G SMØR
5 G SUKKER
1 NIP SALT
60 G HVEDEMEL
15 G KAKAO
100 G ÆG

Bring mælk, vand, smør, sukker og salt i kog i en gryde, og tag gryden af blusset.

Sigt mel og kakao i, og rør rundt, til dejen er ensartet, blød og slipper grydens sider.

Sæt gryden tilbage på blusset, og ‘rist’ dejen i et par minutter, mål evt. til kernetemperaturen er 75 grader. Kom dejen i en skål, og lad den køle lidt af.

Pisk æggene let sammen, og tilsæt dem lidt ad gangen, mens du pisker i dejen med en elpisker. Rør dejen ensartet og elastisk.

Kom dejen i en sprøjtepose med rund tylle, og sprøjt 8 små kugler på 5 cm i diameter ud på en bageplade med bagepapir.

Tag craquelin ud af køleskabet, og stik små cirkler på 5 cm i diameter ud med en kageudstikker.

Placer dem oven på vandbakkelserne.

Bag kagerne i 30-35 minutter ved 180 grader i alm. ovn, du må ikke åbne ovn lågen under bagningen.

BISCOFF-OSTECREME:
100 G FLØDEOST
40 G FLORMELIS
65 G BLØDT SMØR
50 G BISCOFF CREME

Pisk smør blødt og cremet.

Tilsæt flormelis og pisk det godt sammen.

Rør flødeosten og biscoff creme i til en glat og lækker creme.

Kom cremen på en sprøjtepose med rund tylle.

SAMLING:

Prik et hul i bunden af vandbakkelserne, fyld dem godt ud med Biscoff cremen og så en klat passionsfrugtganache.

Pynt toppen med begge cremer og afslut med en sprød chokoladekugle fra Simple Moments.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *