Chokoladeboller

Lækre og nemme at bikse sammen. De er fyldt med chokolade og er et sikkert hit hos børnene. Bollerne er klar til fødselsdagsgæster eller til en hyggelig morgen…f.eks Kr. Himmelfarts ferien. Og så tager de max. 1,5 time at få på bordet.

CHOKOLADEBOLLER
10 STK. 

25 G GÆR
50 G SMØR
1 DL KÆRNEMÆLK
2 SPSK. SUKKER
½ TSK SALT
1 SAMMENPISKET ÆG
275 G MEL
30 G HAKKET MØRK CHOKOLADE ELLER CHOKOLADEKNAPPER
1 ÆGGEBLOMME

Smuldr gæren i en skål.

Smelt smørret og rør kærnemælken i til de er godt blandet sammen.

Pisk væsken i gæren lidt ad gangen til den er rørt ud.

Rør sukker, salt og æg i massen.

Tilsæt melet og ælt dejen til den er glat, smidig og blød. Dejen skal slippe skålens sider og dine hænder.

Ælt chokoladen i.

Form dejen til 10 boller og sæt dem til at hæve, på en bageplade med papir, ved stuetemperatur til de er dobbelt størrelse, ca 30-45 min.

Forvarm imens ovnen til 200 grader.

Pensl bollerne med 1 æggeblomme.

Bag bollerne midt i ovnen i ca. 15 min, eller til de lyder hule når du banker let med en finger på bunden af bollen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *