One Bite at a time

Rocky Road Brownies

Sprød, salt, sød og blød, for ikke at glemme snask med snask på. En brownie med saltkaramel i midten og proppet med dumle, peanuts, marshmallows og hakkede pistacienødder. Mums.
Det her er en “bare fordi” kage. Bare fordi du havde lyst, fordi det er onsdag, fordi det regner hele tiden, fordi det snart er weekend. Du vælger selv.

ROCKY ROAD BROWNIES
ca. 12 -16 styk.

135 g Mørk Chokolade
175 g Smør
300 g Sukker
3 Æg
1 tsk. Vaniljesukker
½ tsk. Flagesalt
125 g Hvedemel
Saltkaramel efter smag og behag
10 stk. Dumle, skåret i mindre stykker
4 store marshmallows, klippet i mindre stykker, eller tre håndfulde små.
Tre håndfulde saltede peanuts
En håndfuld pistacienødder, hakkede

Forvarm ovnen til 175 grader.

Beklæd en bageform, 20×20 cm, med bagepapir og smør papiret, så hænger kagen ikke fast.

Hak chokoladen groft og smelt det sammen med smørret. Rør det til en glinsende, ensartet masse, dette gøres nemmest med et piskeris.

Pisk sukker i og derefter æggene, ét ad gangen.

Tilsæt vanilje og salt og vend til sidst mel i med en dejskraber.

Fordel halvdelen af browniedejen i formen. Kom klatter af karamel ovenpå og fordel resten af dejen henover.

Bag kagen midt i ovnen i 10 min. Kom dumlestykkerne på og tryk dem ned i dejen.

Bag videre i 20 min.

Pynt med marshmallows, peanuts, tryk dem let ned i kagen så de sidder fast, og til sidst hakkede pistacienødder.

Bag i 5 min.

Tag kagen ud og lad den køle helt af i formen.



Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *