One Bite at a time

Pink Galaxy


Tag en tur ud i rummet med denne lyserøde kage, fyldt med saltkaramel brownie og toppet med hindbærganache og pynt.

PINK GALAXY
10-12 Pers.

Bund:
200 g Mel
100 g Smør
80 g Flormelis
40 g Æggeblommer
1/4 stang Vanilje
1/4 tsk salt
Saft og skal af 1/2 citron

Brownie:
45 g Mørk Chokolade
60 g Smør
100 g Sukker
1 Æg
1/4 tsk. Vaniljesukker
1 nip Flagesalt
40 g Hvedemel
Saltkaramel efter smag og behag

Hindbærganache:
100 g Hvid chokolade
25 g Fløde
30 g Hindbær

Pynt:
Krymmel
Hvid chokolade
Spiseligt sølvpulver

BUND:

Blend det kolde smør, salt og mel til en fin rasp. Blitz af korte omgange, så smørret ikke smelter.

Blend æggeblommer, flormelis, vaniljekorn, citronsaft og skal til en cremet masse.

Rør de to sammen til en blød dej. Form dejen til et rektangel, pak den ind i film og læg dejen på køl i 1 time.

Rul dejen ud til en tykkelse på ca. 3-4 mm og beklæd en aflang tærteform med den. Skær overskydende dej af, prik bunden med en gaffel og stil formen på køl i yderligere 1 time…eller 30 min i fryseren.

Opvarm ovnen til 190 grader

Kom et stykke sølvpapir ovenpå dejen og fyld op med ris eller bagebønner.

Bag bunden i 15 min.

Tag formen ud af ovnen og fjern bønner og sølvpapir

Skru ovnvarmen ned på 175 grader

Stil bunden tilbage i ovnen i 5 min

BROWNIE:

Skru varmen ned til 175 grader.

Hak chokoladen groft og smelt det sammen med smørret. Rør det til en glinsende, ensartet masse, dette gøres nemmest med et piskeris.

Pisk sukker i og derefter æggene, ét ad gangen.

Tilsæt vanilje og salt og fold til sidst mel i med en dejskraber.

Fordel browniedejen på tærtebundent

Til sidst kommer man klatter af saltkaramel oven på dejen, i den mængde man ønsker.

Bag kagen midt i ovnen i ca. 20-25 min eller til midten af kagen ikke længere er alt for blævrende.

Lad kagen køle helt af inden den pyntes.

HINDBÆRGANACHE:

Smelt chokoladen.

Varm fløden op til kogepunktet og rør det chokoladen til en glat og skinnende ganache.

Varm hindbærrene i minimum 1 min og mos dem. Sigt kernerne fra.

Rør mosen i ganachen.

Fordel ganachen på kagen og glat og overfladen ud.

Stil kagen på køl til ganachen har sat sig.


PYNT:

Drys lidt sølvpulver på kagen med en ren pensel.

Smelt chokoladen, kom den i en sprøjtepose og sprøjtepose.

Sprøjt snirkler ud på kagen.

Pynt med krymmel.



Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *