“Snickers” Is


Et skud af salt karamel, knasen af honningristede peanut og den let bitre men søde smag af mørk chokolade udgør oplevelsen af denne is. Det gør den fortjent til at hedde Snickers is. Mums. Jeg har også prøvet at lave isen med en 47% mælkechokolade. Isen smagte godt, men smagen forsvandt under den kraftige karamel, derfor er opskriften endt med en chokolade på min 60% gerne endnu mørkere. Honningristede peanuts kan man købe i velassorterede supermarkeder eller man kan lave sine egne. Et projekt jeg også må prøve snart.

“SNICKERS” IS

160 G MØRK CHOKOLADE, MIN. 60%
80 G FLORMELIS
100 G PAST. ÆGGEBLOMMER
300 G MÆLK (SKUMMET VIRKER FINT)
300 G FLØDE
1 NIP SALT
50 G HAKKET MØRK CHOKOLADE
100 G SALTET KARAMEL
75 G HONNINGRISTEDE PEANUTS

Hak chokoladen groft og stil den til side.

Kom fløde og mælk i en tykbundet gryde og varm væsken op til kogepunktet.

Smelt chokoladen i mælken.

Pisk æggeblommer og flormelis sammen i en skål.

Pisk den varme væske i æggemassen under kraftig piskning, i en tynd stråle så du ikke får røræg i stedet.

Kom det hele tilbage i gryden og varm det op under konstant omrøring til cremen er ca. 77 grader.

Hæld cremen tilbage i skålen og stil den i et isbad og rør indtil cremen er kølet ned.

Rør salt i.

Læg en stykke husholdningsfilm helt tæt til overfladen af cremen og stil skålen på køl natten over.

Kør cremen på en ismaskine i 30-40 min. Stil en form i fryseren imens.

Lige inden isen er færdig kommes nødder og hakket chokolade i.

Kom et lag af isen i den frosne form og fordel striber af flydende karamel ovenpå og rør lidt rundt i massen, så isen får hvirvler af karamel. Gentag indtil is og karamel er fordelt i formen.

Afslut med pynt af ekstra karamel, chokolade og nødder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *