Oreo Cheesecake med Nutellabudding

Oreos, nutellabudding og cheesecake i en vidunderlig kombination. Lige til den søde tand en solskinsdag.

OREO CHEESECAKE MED NUTELLABUDDING
10-12 PERS.

BUND:
200G OREOS
60G SMØR

Blend Oreos til smulder, der må gerne være nogle lidt grovere stykker imellem.

Smelt smørret og bland de to ting sammen.

Pres det hele ned i en 20 cm springform, beklædt med bagepapir i bunden og platiskchartek på siderne.

Bred massen ud over bunden af springformen og et par cm. op ad siderne så det danner en slags tærtebund, den vil holde på buddingen og bunden af cheesecaken så de ikke glider fra hinanden.

BUDDING:
50 G SUKKER
15 G MAJSSTIVELSE
1 NIP SALT
250ML MÆLK
60 G NUTELLA
½ TSK. VANILJESUKKER

Bland sukker, majsstivelse og salt sammen.

Kom nutellaen i en gryde og varm op ved jævn varme til den begynder at smelte.

Pisk mælk og vaniljesukker i og kog massen op til den begynder at tykne.

Skru ned for varmen og rør i yderligere et par minutter eller til massen holder formen og ikke flyder ud, når man tager en skefuld op.

Fordel buddingen ovenpå bunden, men indenfor kanterne af oreobunden.

Lad den køle let af, før kagen stilles i køleskabet i minimum 2 timer til buddingen har sat sig.


CHEESECAKE:
200G FLØDEOST
KORNENE AF ½ STANG VANILJE
25 G FLORMELIS
2 BLADE HUSBLAS
SAFTEN AF ½ CITRON
1 DL. FLØDE
1 DL. KÆRNEMÆLK

Udblød husblassen i koldt vand i 10 min.

Varm citronsaften op, knug vandet ud af husblassen og smelt det i saften. Kom blandingen i en skål og stil den til side, væsken køles af til den er lillefingervarm.

Rør flødeosten cremet med et alm. piskeris.

Tilsæt vanilje og flormelis.

Kom kærnemælken og fløden i, lidt ad gangen og pisk det godt sammen

Tilsidst røres citronsaften med husblas i, den tilføres ostemassen i en tynd stråle under omrøring.

Fordel massen over buddingen, den vil gå op over oreobunden og dække hele kagen.

Stil cheesecaken på køl i mindst et par timer, gerne natten over, til ostemassen er størknet helt.

Velbekommen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *