One Bite at a time

Kartoffelvafler med Bacon og Ærter

 

Hvert år, d. 25. Marts, er det international vaffeldag og vafler bør du aldrig sige nej tal til. De klassiske søde vafler er fantastiske, men vil du go all out så kan du jo lave en hel vaffelmenu. Blandt andet ved at lave disse vafler. Stort set alle ved jo at kartoffelmos er en syndig lækkerbidsken…alt efter hvor meget smør man kommer i. Men forestil dig så lige at den mos får selskab af sprød bacon og søde ærter…og så en sprød skorpe? Himmerig i en mundfuld. Det er bare om at komme i gang.

KARTOFFELVAFLER MED BACON OG ÆRTER
2 pers.

500 g Kartofler
100 g Ristet bacon
1 Finthakket løg
1 Æg
1 dl Mælk
40 g Smør
100 g Frosne ærter
50 g Mel
1 tsk. Bagepulver
Salt og Peber

Start med at skrælle kartoflerne og skær dem i mindre stykker.

Kog dem møre og mos kartoflerne.

Hak baconen og rør den i kartoffelmosen sammen med resten af ingredienserne.

Varm vaffeljernet op og kom lidt fedtstof på siderne.

Kom ca. 1 dl mos på jernet og bag vaflerne i 8-10 min, til de er sprøde.

Nu kan du forsigtigt lirke vaflen fri fra jernet og over på din tallerken.

Servér enten med en god klat smør, lidt creme fraiche og purløg eller noget helt tredje.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *