One Bite at a time

Kardemommeboller


Er der noget bedre end lune boller på bordet en weekendmorgen, nej vel? Her får I opskriften på mine absolut yndlingsboller, med afsæt i en Hahnemann bog. Jeg har tilføjet ekstra kardemomme da jeg elsker smagen og kan næsten ikke få nok og ekstra smør for at gøre dem lidt mere luksuriøse.

KARDEMOMMEBOLLER
32 stk.
50 g Gær
7½ dl Mælk
100 g Smeltet smør
1 kg Hvedemel + ekstra til æltning
4 tsk. Stødt kardemomme (eller bare 1 tsk., hvis man ikke er ‘momme-fanatiker)
2 spsk Sukker
1 tsk. Salt
1 Æg, sammenpisket

Rør gæren ud i vandet og tilsæt det let svalede, smeltede smør.

Bland mel, kardemomme, sukker og salt sammen og vend det med det våde.

Ælt dejen godt sammen på et meldrysset bord til en glat og smidig masse.

Kom dejen tilbage i skålen, dæk med et viskestykke og lad den hæve i en time.

Ælt dejen igen på bordet og del den i 2 kugler, som hver deles i 4 kugler, som igen deles i 4 indtil man har 32 boller i alt.

Form bollerne og fordel dem på to bageplader med bagepapir, lad dem efterhæve i 20 min.

Forvarm ovnen til 200 grader.

Pensl bollerne med sammenpisket æg og bag i 20-25 min.

Koldhævning:

Dejen kan også laves koldhævet.

Brug da kun 15 g gær i kold væske og sval smørret i længere tid, følg så ellers resten af opskriften.

Sæt dejen i køleskabet natten over med et fugtigt klæde over skålen og form så dejen til boller dagen efter, efterhævning er ikke nødvendig.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *