One Bite at a time

Hjemmelavet “Baileys”

Baileys kan man da godt lave selv. Det er nemt, faktisk tager det ikke mere end 5 min og alt du skal bruge er et piskeris og en skål. Så den opskrift får I her på 4. Søndag i Advent. Der er under en uge til Jul.
Hvor meget whisky der skal i, er en smagssag. Selv er jeg ikke den bedste til de alkoholiske drikke, især ikke hvis jeg kan smage det. Men med denne opskrift er det lige perfekt…til mig i hvert fald. 🙂

HJEMMELAVET “BAILEYS”
ca. 750 ml

1 tsk Kakaopulver
250 ml Piskefløde
1 dåse (395ml) Kondenseret mælk
½  tsk. Flydende Vanilje
150 ml. God Whiskey

Rør kakao til en pasta sammen med lidt fløde i skål.

Tilsæt resten af fløden lidt ad gangen, mens der piskes roligt ved håndkraft, så der ikke kommer klumper i din færdige drink.

Når al fløden er tilsat, piskes den kondenserede mælk i på samme måde.

Tilsidst røres den fyldende vanilje og whiskyen under fortsat omrøring.

Smag til om der skal mere whisky i, alt efter smag.

Kom det hele på en skoldet, ren flaske og opbevar på køl.

 

Den hjemmelavede Baileys kan holde i op til 2 måneder på køl, hvis den da får lov.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *