One Bite at a time

Flettet Kringle med Remonce og Æble

Kringle med et godt lag fyld af remonce og saftig revet æble. Den er springfyldt med smag og er lækker på en sommereftermiddag. Kom igang og slip for at tage turen til bageren!

FLETTET KRINGLE MED REMONCE OG FRUGT

Dej:
50 g Gær
2 spsk. Lun mælk
2 Æg
50 g Sukker
½ tsk. Salt
200 g Smør, smeltet og svalet
450 g Mel
1 tsk. Stødt kardemomme

Fyld:
80 g Sukker
80 g Meget blødt smør
100 g Odensemarcipan, revet
1 Stort Æble
1 Sammenpisket æg

Pynt:
Perlesukker
Mandelflager
Frysetørrede rababer
Kakaoglasur af Flormelis, Kakao og lidt Vand

DEJ:

Rør gæren ud i den lune mælk.

Pisk æg sammen med sukker og salt og rør det sammen med gærvæsken.

Tilsæt det smeltede og svalede smør.

Bland mel og kardemomme og ælt den i væsken til en blød, glat og smør-rig dej.

Stil dejen til hævning uder et klæde. Lad den hæve et lunt sted i 1 time.

Når dejen er hævet, ruller du den ud på et meldrysset bord til et rektangel på ca 25×45 cm… eller så lang som din bageplade nu er.

Flyt dejen over på en bageplade belagt med bagepapir.

Mens dejen hæver kan du nemt røre det bløde smør, sukker og revet marcipan til en remonce.

Kort for samling rives æblet, så det ikke brunes for meget.

SAMLING:

Smør remoncen ud på midten af dejen i en stribe på langs. Remoncen skal fylde cirka 1/3 af dejen.

Fordel det revede æble ovenpå.

Nu skal der skæres som på billedet. Sørg for at skære det samme antal strimler på hver side og overfor hinanden.

 

Fold enderne ind over fyldet og begynd så ellers af folde strimlerne ind over hinanden skiftevis.

Når dejen er flettet færdig skal den efterhæve i 30 min.

Forvarm imens ovnen til 220 grader.

Pensl kringlen godt med det sammenpisket æg og pynt med perlesukker og mandelflager.

Bag kringlen i 15-20 min til den er gyldenbrun på toppen og dejen ikke længere ser ubagt ud i fletningens samlinger.

Tag kringlen ud af ovnen og lad den køle af på en rist.

PYNT:

Rør en glasur sammen af kakao, flormelis og vand, så meget som du nu vil have på kringlen.

Pynt med striber af glasuren, ekstra mandelflager og frysetørret rabarber.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *