One Bite at a time

Chokoladebudding

En lækker chokoladebudding lavet på 100% Mørk chokolade. Den tager ikke alverdens tid at bikse sammen, men skal dog stå et par timer på køl. Smagen er heftig, men fløjlsblød.

CHOKOLADEBUDDING
4 pers.

25 g Kakao
175 g Sukker
1 tsk. Vaniljesukker
30 g Majstivelse
Et nip salt
525 ml Sødmælk
60 g Æggeblommer (ca. 3 store)
60 g 100% hakket mørk chokolade

Pisk kakao, sukker, vaniljesukker, salt og majstivelse sammen i en gryde.

Tilsæt mælken lidt ad gangen og pisk det til en klumpfri masse.

Rør æggeblommerne i og varm massen op under omrøring.

Kog massen op til den begynder at tykne.

Skru ned for varmen og rør i yderligere et par minutter eller til massen holder formen og ikke flyder ud, når man tager en skefuld op.

Sluk for komfuret og rør den hakkede mørke chokolade i, varmen fra buddingen vil smelte chokoladen.

Fordel buddingen i glas eller skåle og stil dem på køl i minimun 2 timer.

Hvis man ikke vil have en hinde på toppen af buddingen, kan man dække den med film. Filmen skal lægges helt tæt til buddingen.

Server med flødeskum.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *