One Bite at a time

Brownie Cupcakes med Ganache

Chokolade og karamel i mundrette bidder, spis dem før andre gør.

BROWNIE CUPCAKES MED GANACHE
16 stk. 

Brownie:
45 g Mørk Chokolade
60 g Smør
100 g Sukker
1 Æg
1/2 tsk. Vaniljesukker
1/4 tsk. Flagesalt
45 g Hvedemel
Saltkaramel efter smag og behag

Ganache:
100 g Mælkechokolade
50 g Fløde

BROWNIE:

Forvarm ovnen til 175 grader.

Beklæd to minimuffinsforme med papirsforme.

Hak chokoladen groft og smelt det sammen med smørret. Rør det til en glinsende, ensartet masse, dette gøres nemmest med et piskeris.

Pisk sukker i og derefter æggene, ét ad gangen.

Tilsæt vanilje og salt og fold til sidst mel i med en dejskraber.

Fordel browniedejen i formene, det er nemmest at komme dejen i en sprøjtepose og så sprøjte dejen ud.

Til sidst kommer man en klat saltkaramel i midten.

Bag dem midt i ovnen i ca. 12-15 min til der hænger en smule dej ved en tandstikker.

GANACHE:

Hak chokoladen fint og kom den i en skål.

Varm fløden op til kogepunktet og hæld den over chokoladen.

Lad det stå 30 sekunder, før det røres sammen til en glat ganache.

Dæk ganachen til og stil den på køl i minimum et par timer, gerne til næste dag.

Tag ganachen ud af køleskabet,  giv den en kort tur i mikroovnen ved lav kraft, ganachen skal kun lige blive blød, så den er nemmere at piske. Piskes den direkte fra køleskabet, kan det hele smutte og ryge til alle sider.

Pisk ganachen med elpisker til en blød og luftig creme, pisk ikke for meget ellers kan blive grynet.

Kom cremen på en sprøjtepose med rosetylle og pynt kagerne.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *