One Bite at a time

Baileysmousse

Cremet og blød, med smag af chokolade og Baileys. Se det er gode sager

BAILEYSMOUSSE
4 pers.

2 blade Husblas
25 g Hvid chokolade
50 g Baileys
40 g Past. Æggeblommer
10 g Flormelis
150 g Fløde
Kornene af ½ stang Vanilje
50 g Hakket mørk chokolade

Udblød husblassen i koldt vand i 10 min.

Hak den hvide chokolade og smelt den, enten over vandbad eller forsigtig i mikroovnen (80% kraft, 20 sek. ad gangen.).

Hæld vandet fra husblassen, men gem 1 spsk. vand til at smelte husblassen i. Gør det enten i mikroovnen eller over vandbad.

Rør Baileys i den smeltede husblas og vend det derefter i den hvide chokolade.

Pisk æggeblommer cremede med flormelis.

Pisk fløden og vaniljekorn til blødt skum.

Vend æggesnapsen i chokoladebaileys-blandingen.

Vend fløden i med en dejskraber uden at banke for meget luft ud.

Kom til sidst den hakkede chokolade i med rolige bevægelser.

Kom baileysmoussen i: Én stor skål, små portionsforme og stil den på køl i et par timer til den har sat sig. Eller i silikoneforme som beskyttes med et lag husholdningsfilm og sættes i fryseren, så får du de fineste små moussekager vendt ud på en tallerken.

Stilles moussen på køl, skal man af og til lige røre lidt rundt i den til den har sat sig, ellers kan chokoladen godt falde til bunds.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *